G1Højdepunkt 17. januar 1989 kl. 09.00 UTC
Nordlys 17. januar 1989 (Kp 5): her kunne det ses
Kp nåede 5. På det niveau når nordlysovalens kant ca. 56,5° magnetisk bredde, så nordlyset kunne ses lavt i horisonten ned til ca. 52,0°. Aktiviteten holdt sig på stormniveau (Kp 5 eller mere) i 3 timer.
Kp 0–3 Kp 4 Kp 5–6 (G1–G2) Kp 7+ (G3+) Tider i UTC; blege søjler er prognoser.
Kp for hver tredje time fra GFZ, én dag på hver side af stormen.
Hvor nordlyset kunne ses
741 byer på vores liste havde nok aktivitet, mens det var mørkt dér. Skydække er ikke medregnet.
| Land | Steder | Eksempler | Længst fra polen |
|---|---|---|---|
| USA | 368 | Seattle, Milwaukee, Minneapolis, Saint Paul | Yakima |
| Canada | 359 | Toronto, Montreal, Calgary, Ottawa | Hamilton |
| New Zealand | 7 | Dunedin, Invercargill, Mosgiel, Gore | Oamaru |
| Grønland | 6 | Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq | Qaqortoq |
| Svalbard og Jan Mayen | 1 | Longyearbyen | Longyearbyen |
Kun på billeder
1.072 byer mere kunne have fanget et svagt rødt eller grønt skær lavt i horisonten med mobil eller kamera.
Om nordlyset faktisk blev set, afhang også af vejret. Brug dette som en vejledning til, hvor det var muligt.