Nordlysets farver forklaret

Hvor kommer farverne fra?

Nordlys opstår, når elektroner fra rummet bliver accelereret ned langs Jordens magnetfeltlinjer og rammer atomer og molekyler i den øvre atmosfære. Atomerne får tilført energi og sender den kort efter ud igen som lys med en helt bestemt bølgelængde.

Det er derfor, nordlyset ikke har alle regnbuens farver, men nogle få, ret præcise nuancer. Hver farve er et fingeraftryk af en bestemt gas i en bestemt højde.

Grønt: den klassiske farve

Den grønne farve kommer fra ilt-atomer, der udsender lys ved 557,7 nanometer. Det sker typisk i 100 til 250 kilometers højde, og det er den farve, du ser i langt de fleste billeder fra Nordnorge, Lapland og Island.

Grøn ligger også tæt på det, øjet er mest følsomt for. Derfor er grønt den første farve, du lægger mærke til, når nordlyset bliver kraftigt nok til at bryde gennem det grå mørkesyn.

Rødt: farven over Danmark

Rødt nordlys kommer også fra ilt, men ved 630 nanometer og højere oppe, over 200 kilometer og op til 400 eller mere. Ilten deroppe er så tynd, at atomerne har tid til at udsende det røde lys, før de støder ind i noget andet.

Det røde lys ligger altså højere end det grønne. Står du langt syd for nordlyset, kigger du over horisonten og ser den øverste del, mens det grønne ligger skjult bag Jordens krumning. Det er grunden til, at nordlys over Danmark, Tyskland og Sydengland så ofte bliver rødt eller lyserødt på billederne.

I maj 2024 var stormen så kraftig, at ovalen nåede ned over Danmark. Mange så derfor både røde stråler højt oppe og grønt længere nede mod nord, og der, hvor farverne blandede sig, opstod de lyserøde og laksefarvede toner, som fyldte de sociale medier dagen efter.

Blåt, lilla og lyserødt

Kvælstof står for de blå og violette farver. Molekylært kvælstof i 80 til 100 kilometers højde giver ved kraftig aktivitet en lyserød eller magentafarvet underkant på nordlysets gardiner, især når nordlyset bevæger sig hurtigt.

Blå og lilla toner højt oppe kommer ofte fra kvælstof, der bliver ramt af sollys. Det sker ved tusmørke, når den øverste del af nordlyset stadig ligger i solskin, selvom det er mørkt nede på jorden. Om sommeren i Nordjylland, hvor det aldrig bliver helt mørkt, er det en del af forklaringen på de blege, blålige nordlys, der nogle gange fotograferes i august.

• Grønt: ilt, 557,7 nm, cirka 100 til 250 km
• Rødt: ilt, 630 nm, over 200 km
• Blåt og violet: kvælstof, ofte ved den nedre kant eller i sollys højt oppe
• Lyserødt og magenta: en blanding af rødt, grønt og kvælstoffets farver

Hvorfor telefonen ser mere end dig

Øjet har to slags sanseceller. Tapperne ser farver, men kræver meget lys. Stavene virker i mørke, men ser kun i gråtoner. Svagt nordlys rammer kun stavene, og derfor ser det ud som en grå eller hvidlig sky.

En telefon i nattilstand eller et kamera samler lys over flere sekunder og har en sensor, der er lige følsom over for rødt og grønt. Derfor kan billedet være knaldgrønt eller dybrødt, mens du selv kun så noget, der lignede en lys stribe.

Det er ikke snyd, men det er heller ikke det, øjet ser. Efter maj 2024 skrev mange, at nordlyset havde været skuffende i virkeligheden. Andre, der stod på mørke steder i Thy og på Møn, så tydelige farver med det blotte øje. Både stormens styrke og himlens mørke spiller ind.

Farverne i Grønland og på Færøerne

I Kangerlussuaq og Nuuk står du typisk under eller tæt på ovalen. Her ser du nordlyset fra neden, og det grønne dominerer. Ved kraftig aktivitet kommer den lyserøde underkant og de røde toppe til, og over hovedet kan nordlyset danne en korona, hvor strålerne ser ud til at samle sig i ét punkt.

På Færøerne er nordlyset også overvejende grønt, men da øerne ligger i kanten af ovalen, ser du ofte både det grønne bånd og et rødt skær over det på de kraftige nætter.

Hvad farven fortæller om stormen

Ser du grønt nordlys fra Skagen, er aktiviteten moderat, typisk Kp 4 til 6. Ser du røde søjler fra Sønderjylland eller Lolland, er stormen stor. Rødt nordlys højt på himlen over det sydlige Danmark er et tegn på Kp 7 eller mere.

Et særtilfælde er de røde SAR-buer, et jævnt rødligt bånd uden stråler, som ses under store storme. Teknisk set er det ikke nordlys, men lys fra varmet ilt højt oppe. Under stormene i 2024 blev de fotograferet flere steder i Europa.

Sådan får du farverne rigtigt med på billedet

Sæt hvidbalancen fast på omkring 3500 til 4000 kelvin i stedet for automatisk. Automatikken prøver at gøre himlen neutral og kan trække det røde ud af et dansk nordlys eller gøre det grønne gult.

Gem gerne i RAW, hvis telefonen eller kameraet kan. Så kan du justere farvetemperaturen bagefter uden at miste detaljer. Og tag altid et billede med lidt forgrund, en klit, et fyrtårn eller kridtklinten på Møn, så farverne får noget at stå op mod.

Hvis himlen er orange i bunden, er det næsten altid gadelys fra en by i horisonten, ikke nordlys. Det ægte røde nordlys ligger højere oppe og har en mere dyb, vinrød tone.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor var nordlyset lyserødt over Danmark i maj 2024? Fordi stormen var kraftig nok til, at både det røde lys højt oppe og det grønne lys længere nede var synligt, og de to blandede sig sammen med kvælstoffets toner.

Er rødt nordlys sjældent? Over Nordnorge er det relativt sjældent at se tydeligt rødt. Over Danmark er rødt faktisk den typiske farve ved de kraftige storme, fordi vi ser den høje del af nordlyset.

Kan nordlys være hvidt? For øjet, ja. Svagt nordlys ser hvidt eller gråt ud, fordi øjet ikke kan opfatte farven i mørke. Kameraet afslører den rigtige farve.

Redigerer folk deres nordlysbilleder? Nogle gør, men selv uredigerede billeder fra en telefon viser mere farve end øjet. Kraftig mætning og kunstigt blå himmel er dog tegn på efterbehandling.