Nordlys-ordliste

Det første du møder i prognosen

Kp-indeks: Et mål fra 0 til 9 for, hvor forstyrret Jordens magnetfelt er, beregnet for perioder på tre timer. Skalaen deles i tredjedele, så 4+ ligger mellem 4 og 5-. Skagen skal bruge Kp 4, København Kp 5.

G-skala: NOAA's skala for geomagnetiske storme. G1 svarer til Kp 5, G2 til Kp 6, G3 til Kp 7, G4 til Kp 8 og G5 til Kp 9. Maj 2024 nåede G5.

Geomagnetisk storm: En periode, hvor Jordens magnetfelt bliver kraftigt forstyrret af solvinden, officielt fra Kp 5. Det er de nætter, hvor nordlyset kan nå Danmark.

Bz: Den nord-syd-gående del af solvindens magnetfelt, målt i nanotesla. Negativ Bz betyder sydvendt felt, og det åbner for energien ind i Jordens magnetfelt. Det er det tal, du skal holde øje med i den sidste time.

nT (nanotesla): Enheden for magnetfeltets styrke i solvinden. En Bz på minus 10 nT er meget lovende.

Solvind: En konstant strøm af ladede partikler fra Solen. Normalt 300 til 400 km/s, ved koronahuller og CME'er 500 til over 1000 km/s.

Tæthed: Hvor mange partikler der er i solvinden pr. kubikcentimeter. Høj tæthed giver ekstra tryk på magnetfeltet.

Hp30 og Hp60: Nyere indeks fra GFZ i Potsdam, der ligner Kp, men beregnes for hver halve eller hele time. Nyttige, når du vil følge en storm tættere.

Hvor stormene kommer fra

CME (koronalt masseudkast): En sky af plasma og magnetfelt, som Solen slynger ud. Rammer den Jorden, typisk efter 1 til 4 døgn, kan den give de store storme.

Soludbrud (flare): Et pludseligt lysglimt fra Solens overflade, målt i klasser som C, M og X. Et udbrud giver ikke selv nordlys, men følges ofte af en CME.

Solplet: Et mørkt, magnetisk aktivt område på Solens overflade. Antallet stiger og falder med solcyklussen.

Koronahul: Et område på Solen, hvor magnetfeltet er åbent, og hurtig solvind strømmer ud. Kommer igen ca. hver 27. dag.

27-dagesrytmen: Solen roterer én gang på cirka 27 dage set fra Jorden. Et koronahul, der gav nordlys, kan gøre det igen fire uger senere.

Solcyklus: Solens rytme på cirka 11 år mellem minimum og maksimum. Cyklus 25 toppede omkring slutningen af 2024.

Solmaksimum: Den del af cyklussen med flest solpletter og flest store storme. Kraftige storme er også almindelige i årene lige efter.

Chok (shock): Det skarpe spring i hastighed og tæthed, når en CME når satellitterne. Første tegn på, at stormen er på vej.

Jævndøgnseffekt: Geomagnetiske storme er lidt hyppigere omkring jævndøgn i marts og september, fordi Jordens magnetfelt så ligger gunstigt i forhold til solvinden.

Selve nordlyset

Nordlysovalen: Ringen omkring den magnetiske nordpol, hvor nordlyset oftest ligger. Den dækker Nordnorge, Lapland, Island, Færøerne og Grønland, og den udvider sig mod syd, når Kp stiger.

Substorm: Et udbrud i nordlyset, der varer 10 til 30 minutter, hvor det pludselig bliver kraftigt og begynder at bevæge sig hurtigt. Kan ske flere gange på en nat.

Korona: Når nordlyset står direkte over dig, og strålerne ser ud til at samle sig i ét punkt. Kræver i Danmark en storm på størrelse med maj 2024.

Bue: Et roligt, bueformet bånd lavt over horisonten. Det er ofte den første form, du ser fra Danmark.

Stråler og gardiner: Lodrette striber og bølgende tæpper af lys, der ses, når aktiviteten tager til.

Pulserende nordlys: Svage, uregelmæssige pletter, der blinker af og til, typisk sidst på natten efter en substorm.

SAR-bue: Et jævnt, dybrødt bånd uden struktur under store storme. Teknisk set ikke nordlys, men rød glød fra varmet ilt højt oppe.

STEVE: Et smalt, lilla-hvidt lysbånd øst-vest over himlen, ofte med grønne striber. Ses ved kraftig aktivitet og er ikke helt forklaret.

557,7 nm: Bølgelængden for det grønne lys fra ilt, i cirka 100 til 250 kilometers højde.

630 nm: Bølgelængden for det røde lys fra ilt, over 200 kilometers højde. Det er den farve, Danmark oftest ser ved store storme.

Magnetisk breddegrad: Breddegrad målt i forhold til den magnetiske pol, ikke den geografiske. København ligger på cirka 52 grader magnetisk bredde, Tórshavn på cirka 60 og Tromsø på cirka 67.

Ord fra himmelkiggerens hverdag

Bortle-skala: En skala fra 1 til 9 for himlens mørke. 1 er helt mørkt, 9 er midtbyen. Til svagt nordlys i Danmark skal du helst under 4.

Lysdome: Den lysende kuppel over en by, som kan ses 30 til 50 kilometer væk. Kig væk fra den.

Dark Sky: Status fra organisationen DarkSky International for steder med særlig mørk himmel og bevidst lysstyring. I Danmark gælder det blandt andet Møns Klint, Nyord og Nationalpark Thy.

Mørkesyn: Øjnenes tilpasning til mørke, som tager cirka 20 minutter. Ødelægges af ét kig på en lys skærm.

Nattilstand: Telefonens funktion til lange eksponeringer. Ofte det bedste værktøj til at opdage svagt nordlys.

Astronomisk mørke: Når Solen er mere end 18 grader under horisonten. I Danmark bliver det ikke astronomisk mørkt fra omkring begyndelsen af maj til først i august.

Skyudsigt: Prognosen for skydække, for eksempel fra DMI. I Danmark ofte vigtigere end Kp.

Nordiske ord og navne

Sildeblink: Gammelt nordisk ord for nordlys, fra troen på at lyset var genskær fra store sildestimer i havet.

Arsarnerit: Det grønlandske navn for nordlys. I inuitisk fortælling er det de dødes sjæle, der spiller bold på himlen.

Norðlýsi: Det færøske ord for nordlys.

Aurora borealis og australis: De latinske navne for nordlys og sydlys.

Polarnat (mørketid): Perioden, hvor Solen ikke står op nord for polarcirklen. I Tromsø fra slutningen af november til midten af januar.

Midnatssol: Perioden, hvor Solen ikke går ned. Nordlyset er der stadig, men det kan ikke ses.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på Kp og G? Kp er selve målingen, G er NOAA's opdeling af stormene. G1 starter ved Kp 5.

Hvorfor er en negativ Bz godt? Fordi et sydvendt magnetfelt i solvinden kobler sig til Jordens nordvendte felt, så energien kan strømme ind og drive nordlyset.

Hvad er bedst at kigge på i en app? I aftentimerne Kp-prognosen for natten, i den sidste time Bz og solvindens hastighed. Og altid skyerne.

Hvorfor siger nogle Kp 5- og andre 4,67? Det er det samme. Kp opgives i tredjedele, og 5- betyder 4 og to tredjedele.