Solcyklussen og nordlys: hvad sker der efter maksimum?

Hvad er solcyklussen?

Solens magnetfelt vikles op og vender rundt omkring hvert 11. år. Undervejs vokser antallet af solpletter, de mørke, magnetisk aktive områder på overfladen, og falder igen. Fra et solminimum med næsten ingen pletter går det op mod et maksimum med mange, og ned igen.

Flere solpletter betyder flere soludbrud og flere koronale masseudkast, CME'er. Det er CME'erne, der giver de store geomagnetiske storme og nordlys langt mod syd, også over Danmark.

Cyklusserne nummereres fra midten af 1700-tallet. Den nuværende, nummer 25, begyndte ved minimum i december 2019.

2024: et maksimum, Danmark kunne mærke

Natten mellem 10. og 11. maj 2024 nåede en storm G5, det højeste trin på NOAA's skala og Kp 9. Det var den kraftigste geomagnetiske storm siden 2003. Nordlyset sås over hele Danmark, og mange så røde og lyserøde stråler helt op mod zenit fra byer som København, Odense og Aarhus.

Fem måneder senere, natten til 11. oktober, kom en G4-storm. Igen blev nordlyset fotograferet fra hele landet, denne gang med mere grønt i den nordlige del af himlen.

Det mønster passer til, hvordan maksimum plejer at se ud: mange aktive regioner på Solen, og et par af dem sender CME'er direkte mod Jorden.

Er det slut nu? Nej, nærmest tværtimod

Mange tror, at nordlyset forsvinder, så snart maksimum er passeret. Erfaringen fra tidligere cyklusser viser noget andet. Nogle af de kraftigste storme kommer i årene lige efter maksimum. Halloween-stormene i 2003 kom for eksempel cirka to år efter maksimum i cyklus 23.

Samtidig bliver koronahullerne større og mere stabile i den nedadgående fase. De giver hurtig solvind, som kommer igen med cirka 27 dages mellemrum. Det giver mange moderate nætter med Kp 4 til 6, der er lige det, Nordjylland og Thy har brug for.

Derfor er 2026 og 2027 stadig gode år at planlægge efter, både hjemme og på en tur til Tromsø eller Lapland.

Hvad betyder det for dig i Danmark?

Under ovalen, i Tromsø eller Kangerlussuaq, er solcyklussen næsten ligegyldig. Der er nordlys de fleste klare nætter, også ved solminimum. Det er de sydligere steder, der mærker forskellen.

I Danmark skal du bruge Kp 4 i Skagen og Kp 5 i København. Den slags nætter er der langt flere af omkring maksimum og i de år, der følger. Stormarkivet viser hver nat med Kp 5 eller mere siden 1989, og det er tydeligt, hvordan de klumper sig sammen i aktive år.

• 2026 og 2027: stadig mange storme, CME'er kan give Kp 7 og mere
• Cirka 2028 til 2030: færre store storme, men koronahuller giver moderate nætter
• Omkring 2030 til 2031: solminimum, store nætter over Danmark bliver sjældne
• Midten af 2030'erne: cyklus 26 begynder at bygge op igen

Jævndøgn, koronahuller og 27-dagesrytmen

Ud over den lange cyklus er der to kortere rytmer, der er værd at kende. Den ene er jævndøgnseffekten: Omkring 20. marts og 22. september står Jordens magnetfelt, så det lettere kobler sig til solvindens felt. Statistisk giver det lidt flere geomagnetiske storme i marts, april, september og oktober end midt om vinteren.

Den anden er Solens rotation på cirka 27 dage set fra Jorden. Et koronahul, der gav nordlys i Nordjylland en aften i februar, kan give det igen fire uger senere, hvis det stadig findes. I den nedadgående fase af en cyklus, som vi er i nu, kan de huller leve i mange måneder.

For en dansk nordlysjæger betyder det: Skriv datoen ned, når der er nordlys, og læg 27 dage til. Det er ikke en garanti, men det er langt bedre end at gætte.

Danske spor i nordlysforskningen

Danmark har en lang tradition for at studere nordlys og jordmagnetisme, ikke mindst på grund af Grønland. Under det første Internationale Polarår i 1882-83 ledede meteorologen Adam Paulsen den danske station i Godthåb, nu Nuuk, mens Sophus Tromholt samme vinter studerede nordlyset fra Kautokeino i Nordnorge.

I dag måler magnetometre i Grønland stadig ændringerne i Jordens magnetfelt, og data herfra indgår i de globale mål for geomagnetisk aktivitet. Når solcyklussen skifter, er det blandt andet sådanne stationer, der registrerer det.

Kan man forudsige næste maksimum?

Groft. Forskerne kan forudsige ca. hvornår maksimum kommer og cirka hvor stærkt det bliver, men usikkerheden er stor. Cyklus 25 blev på forhånd vurderet til at blive svag, og blev i stedet tydeligt stærkere end cyklus 24.

Den enkelte storm er en anden sag. Den kan kun forudsiges nogle dage frem, når en CME er set forlade Solen.

Sådan planlægger du efter cyklussen

Vil du se nordlys i Danmark, så hold øje med prognoserne i de næste par år, også om efteråret og i marts, hvor jævndøgnseffekten giver en lille ekstra hjælp. Et hul i skyerne og en mørk plads i Thy er mere værd end at vente på den perfekte storm.

Vil du sikre dig nordlys på en ferie, er solcyklussen mindre vigtig end valget af sted. Rejseplanlæggeren viser odds pr. måned for hvert mål på data fra 2005 til 2025, altså på tværs af to hele cyklusser, og her er Abisko, Tromsø og Kangerlussuaq stærke valg i alle faser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår var solmaksimum i cyklus 25? Omkring slutningen af 2024, ifølge NASA og NOAA. Det præcise tidspunkt fastlægges først i bakspejlet ud fra et udglattet gennemsnit af solpletterne.

Bliver der nordlys i Danmark i 2026? Med stor sandsynlighed ja, især i Nordjylland og Thy. Store nætter over hele landet er sjældnere, men storme på G3 og G4 er stadig realistiske.

Er det for sent at tage til Lapland? Nej. Under ovalen ser du nordlys uanset fasen. Det er de sydlige breddegrader, der er afhængige af maksimum.

Hvor ofte kommer en storm som i maj 2024? Storme på G5 er sjældne, typisk få pr. cyklus og nogle gange ingen. Den forrige storm i samme klasse kom i 2003.